Megatrade ønsker en glædelig jul og et lykkebringende nytår

Kære kunder og samarbejdspartnere - en lille julehilsen fra alle os til alle jer. Tiden flyver, når man er i godt selskab, er det ikke sådan man siger?

Og vi har været i et godt og tæt samarbejde med vores kunder i et år, hvor vi næææsten har glemt, at Covid19 fyldte i starten af året. Det er godt at komme tilbage på kontorerne, være på messer og kunne besøge kunder igen.  På trods af de økonomiske, forsynings- og klimamæssige udfordringer er vi stadig optimistiske, og vi kan med stolthed fortælle, at vi står stærkt og støt på vores ben, godt plantet i den danske muld med en stabil økonomi. 

Forsyningsmæssigt er vi ligesom alle andre udfordret med vareknaphed og stærkt forhøjede fragtpriser, så vi har købt ekstra ind, for at kunne imødekomme vores kunders behov og ikke mindst varer til vores mange rammeordrer. Vores lagre her i Hvidovre og i Brande, ja, sågar i Shanghai bugner med lager- og standardvarer. 

Vi har også mange andre varer og services, som vores kunder er glade for. Vi har et stærkt udbud af bestillingsvarer samt flere og flere kundespecifikke projekter, hvor vi kommer tidligt ind i beslutningsfasen, og vores tekniske afdeling udvikler sammen med vores kunder. 

Desuden kan vi måle, at vores hjemmeside bliver flittigt brugt af vores kunder, som til hver en tid selv kan oprette sig, og bladre rundt i vores støt stigende dokumentation og bestille, når det passer dem. Vi er ved telefonerne, som vi plejer, men vi forstår godt, at vores kunder er glade for at være mere selvhjulpne. Det er et strategisk valg også for det nye år, at vi vil udvikle os på den front. 

Apropos strategi kommer vi ikke uden om, at vi alle må tage et ansvar for klimaet og verdensmålene. Det ligger os meget på sinde at arbejde for vores miljø og klima, medarbejderforhold samt menneske- og arbejdsrettigheder, anti- korruption og bestikkelse. 

Vi håber, at 2023 for os alle må bringe mere stabilitet. Tak for at være med i vores ‘Megatrade familie’, som til næste år igen, i 2024, kan fejre sit 50-års jubilæum! Efter en lille juleferie i uge 52, er vi så klar til at kickstarte et nyt år den 2/1-2023.  

Vi ønsker jer alle en glædelig jul samt et lykkebringende nytår!