Code of Conduct

for A/S Megatrade Beslag, herefter benævnt Megatrade,
gældende fra marts 2022

Code of Conduct

Code of Conduct for ledelse og medarbejdere

Nedenstående retningslinjer gælder for alle ansatte i A/S Megatrade Beslag, herunder også bestyrelsen:

  • Vi vil kendes på ordentlighed og redelighed i alle relationer – vi gør hvad vi siger, og siger hvad vi gør
  • Vores samarbejde hviler på en grundlæggende respekt for hinanden, både i forhold til medarbejdere, kunder og øvrige samarbejdspartnere
  • Vi har et dialogorienteret arbejdsmiljø, hvor vi opfordrer til at medarbejdere trygt kan påpege uhensigtsmæssige etiske beslutninger og/eller adfærd. Det er ledelsens forpligtigelse at følge konkret op på sådanne tilbagemeldinger, samt finde løsninger på disse
  • Vi ser det som en selvfølge, at vi alle overholder gældende lovgivning og øvrig regulering, og forventer at såfremt medarbejdere eller ledelsen observerer overtrædelse af disse reguleringer, gøres der øjeblikkelig opmærksom herpå overfor nærmeste leder
  • På samme måde er det også en selvfølge, at vi ikke modtager gaver eller andre former for erkendtligheder fra hverken kunder, leverandører, personlige bekendte/ venner, familie eller andre samarbejdspartnere
  • Vi er alle underlagt tavshedspligt overfor tredjemand om oplysninger omkring A/S Megatrade Beslag, medmindre disse oplysninger er offentligt tilgængelige
  • Vi er alle forpligtiget til at oplyse ledelsen om situationer, hvor vi måtte komme i habilitetskonflikter – det være sig i forhold til egne personlige og/eller økonomiske interesser, nære familiemedlemmers interesser, nære venner og alle bekendte
  • Har en medarbejder ønske om at påtage sig en bibeskæftigelse af enhver art, er man forpligtiget til at oplyse herom og få ønsket skriftligt godkendt af ledelsen. Er der tale om et medlem af den øverste ledelse søges der om tilladelse hos bestyrelsen
  • Vi står på mål for at al intern og ekstern finansiel rapportering er fuldstændig, transparent, korrekt, rettidig og forståelig
  • Vi overholder som en selvfølge alle regler og anbefalinger for compliance, også i forhold til vores interne politikker og retningslinjer, og opbevarer disse efter gældende forskrifter
  • Ledelsen og bestyrelsen forpligtiger sig til at stå på mål for at træffe de fornødne beslutninger således, at de er i overensstemmelse med Megatrade’s etiske spilleregler, også når disse spilleregler kræver, at beslutningen rækker ud over, hvad lovgivningen kræver
  • Ingen ansatte, ledere eller bestyrelse må anvende virksomhedens ressourcer, tid, materialer, udstyr, information til andet end virksomhedens formål
  • For at beskytte virksomhedens interesser og ejendom og beskytte vores medarbejderes integritet, forbeholder vi os ret til at overvåge alle data og informationer, der forefindes på virksomhedsbetalte elektroniske værktøjer som pc, telefoner, intranet og internet. Det er ikke foreneligt med ansættelse i Megatrade Beslag, hvis vi finder materiale, der karakteriseres som truende, fornærmende, sexistisk eller på anden måde problematisk for virksomheden
  • Det er kun den øverste ledelse, der må udtale sig til pressen